UDSALG HOS BOOZT.COM

ANBEFALING // DR1 DOKUMENTAR: BØRNENE PÅ PSYK

desktop4

Billederne er lånt fra DR1’s hjemmeside 

Noget jeg holder enormt meget af er, at se forskellige dokumentarer på DR1, og specielt én har sat sig i mine tanker, og forsvinder ikke lige foreløbigt, hvilket gør, at jeg må dele den med jer: Nemlig DR1’s dokumentar; Børnene på Psyk.

Børnene på Psyk er en dokumentar, der viser den virkelighed, der er bag dørene på børne- og ungdomspsykiatrisk afdelingen i Odense. I dokumentaren kommer vi tæt ind på nogle forskellige børn/unge mennesker, heribland Jess på 11 år, som lider af voldsom OCD, og Sofie på 15 år, som er indlagt grundet en meget svær spiseforstyrrelse.

Jeg har valgt at anbefale præcis denne dokumentar til jer, fordi jeg synes, det er et enormt vigtigt og tabubelagt emne, som rammer et voldsomt antal børn og unge. Jeg synes, det er foruroligende at dette tal er stigende, og det sætter nogle tanker igang, som: Hvad har ændret sig? Når jeg tænker tilbage til min barndom, var disse “lidelser” sjældne, men tal viser, at der nu samlet set er 15% af alle børn har været i behandling for en psysisk lidelse, inden de fylder 18 år, hvilket i mine øjne, er et sindsygt stort antal, og det skræmmer mig virkelig.

Man hører tit om historier som disse, men det er ikke tit, at man ser dem helt tæt på i deres aller mest sårbare øjeblik med sonder, grimme tanker, selvskade ar og tårerne trillende ned. Jeg synes lige præcis, at DR1 har valgt at bringe dette på banen på den helt rigtige måde. Der er tale om børn og familier, som alle har valgt at stå frem og fortælle om deres udfordringer ved disse psykiske sygdomme, hvilket jeg synes er så vigtigt.
Derudover ser og hører man også hvordan det påvirker de ansatte, at f.eks. skal tvangsfodre en pige med anoreksi, fordi hendes krop er ved at give op, fordi selvfølgelig berører det også de ansatte, hvilket jeg synes er en enorm vigtig detalje, som de har taget med i dokumentaren. Det er stærke scener, man bliver vidne til. Den måde de ansatte må gribe ind overfor selvskade og ikke mindst det meget hårde indblik i tvangsfodring af en anoreksiramt pige. Det er den slags ting, vi ikke tåler at se. Men nogle gange skal man se hårde ting, for at forstå og handle. De ansatte gør jo et fantastisk arbejde og dokumentaren får også forklaret tydeligt, hvorfor de bruger tvang.

Sidst men ikke mindst synes jeg, det er ret fedt, at tilrettelæggeren bag dokumentaren, kommer fra min hjemby, Sørvad.

Gør jer selv en tjeneste og se dokumentaren på DR’s hjemmeside, helt gratis. I vil ikke fortryde det. God dag.

Følg os på bloglovin

   

2 kommentarer

  • Anne

    Tallene er jo stigende, fordi de, som de selv siger i dokumentaren, først har fået meget mere fokus på det i dag.

    Og heldigvis for det.

    Mange fra vores generation har jo også lidelser, der ikke er identificeret 🙂 Der er jo også flere og flere voksne, der lider af angst. Og de har højst sandsynligt lidt af angst i hele deres barndom.

    Min veninde har haft angst hele sit liv. Hun er 24 år i dag. Hun troede oprigtig, at det var normalt, at man altid var lidt bange, når man var sammen med andre. Hun er et ret tydelig bevis på, at vi heldigvis har fået fokus på det.

    Når det så er sagt, er jeg fuldstændig enig med dig i, at det er et forfærdeligt højt tal!

    Det er også ironisk, at vi er blevet kåret til verdens lykkeligste folk, når så mange ikke har det godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Hej Anne. Tak for din kommentar!
      Jeg kan godt se hvad du mener, dog tror jeg også, der er nogle helt andre ting, som påvirker børn/unge nu, specielt de social medier. Jeg tror de er under et enormt pres omkring: “hvordan skal jeg være, gøre og se ud”, specielt fra sådan nogle som os: nemlig bloggere. Vi prøver dog på vores blog, at vise vi er helt almindelige piger med helt almindelige følelser, men samtidig har gået igennem nogle ting, som vi håber, at vores læsere kan relatere til, og derved mærke at vi ikke bare er de her “smarte bloggere”.

      Men du har virkelig ret. Der var slet ikke fokus på psykiske lidelser dengang “vi var børn” (lyder som om, det var 50 år siden, men du forstår mig) og præcis det samme med din veninde, har jeg flere veninder der først har fundet ud af nu. Dengang gik ingen til psykolog – nu gør alle det (sarkasme kan forekomme)
      Og vi er sgu ikke en skid et lykkeligt land. Vi fortæller bare ikke højt om vores følelser, tanker og problemer, og det burde vi sgu.
      Tak for din kommentar igen, du har så meget ret. God weekend ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UDSALG HOS BOOZT.COM