Monday inspiration

Hair Routines

 photo HairRoutines1_zpsc8cbf11d.jpg
Hej piger. Jeg er nu et par gange blevet spurgt ind til, hvad pokker jeg gør ved mit hår, hvilket jeg er ret beæret og overrasket over, fordi mit hår er en hø-stak. Bogstavelig talt. Jeg har fra naturens side stort hår (Ikke bare stort, men direkte trolde-hår!) og udover det har jeg krøller. Det gør det forfærdeligt at glatte, da det tager oceaner af tid og jeg er alligevel stadig er en trold efter. Det har jeg nu har accepteret efter nogle teenage-år, hvor største drømmen var helt fint og glat hår.

Jeg vasker sjældent mit hår med shampoo, da jeg aldrig får fedtet hår og så filtrer det mit hår ufatteligt meget. Istedet bruger jeg en hårkur fra Orofluido. Jeg reder mit hår i badet, mens hårkuren sidder i (Det gør, at jeg slipper for at rede det, når jeg kommer ud, da jeg så redder mine krøller ud) Efter hårkuren bruger jeg en balsam fra samme mærke. Mens shampoo rengør, og hårkur genopbygger, så beskytter balsam. Det er derfor vigtigt, at du anvender dine hårprodukter i den rigtige rækkefølge, når du plejer dit hår. Efter brug af hårkur er hårstråene åbne og sårbare, derfor skal du slutte af med balsam. Balsam plejer og beskytter nemlig hårets yderside og lukker hårstrået. Jeg vikler et håndklæde om mit hår i 10 minutter, hvorefter jeg så bruger en hårolie, også fra mærket Orofluido. Jeg føntørrer aldrig mit hår, medmindre jeg skal til noget sejt, hvor det ikke duer at komme med vådt hår. Jeg lader det lufttørre og vupti, det er det eneste jeg gør. Ingen magiske tips eller fancy hårprodukter.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Monday inspiration