ANOTHERME-about

Vi er fire piger med hjemstavn i den til tider temmelig søvnige provinsby Holstebro. En fælles passion for mode førte os sammen – og et ligeledes delt syn på livet og dets finurligheder lod os skabe Another Me. Dertil kom hurtigt et stærkt venskab, der til trods for vores forskelligheder og geografiske adspredelse til stadighed formår at lade os krydse hinandens veje. Vi deler livets ”ups and downs” med hinanden og vigtigst af alt med vores læsere.

Vi er ikke bange for at gå i dybden med de store følelser, og anerkender samtidigt de små. Derfor kan mange relatere til os – for vi er i bund og grund helt almindelige piger, der har skabt en helt ualmindelig blog.

Siden 2014 har vi blogget på livet løs. Vi har hver især udviklet os. Another Me er ikke hvad den har været, og det vidner om vores evige søgen på en tilpasset, relateret blog, som følger trends og tendenser inden for modens og stilens verden.

Vi praktiserer fire forskellige stilistiske udtryk, men finder samtidigt inspiration i hinanden. Det er det, som gør Another Me unik. En hensynstagen og given plads til individet i samspil med en respekt for det fælles budskab får det hele til at gå op i en højere enhed.

Another Me er vores frirum – her kan vi udtrykke os uden frygt for jantelovens lange arm. Det samme kan I!

Kram,

Emma, Maria, Nanna og Stinne