Turen kan gå stik nord til Humlebæk, hvis man ønsker en kulturel oplevelse. Her venter det verdenskendte kunstmuseum Louisiana i smukke omgivelser og med udsigt, ikke blot til verdenskendte kunstnere, men også udover det smukke Øresund.
Er man mere historisk interesseret kan man nappe regionaltoget på hovedbanegården og køre til domkirkebyen Roskilde i vest, hvor det vilde Vikingeskibsmuseum er placeret. Alt kan nåes på en halv dag, således at der vil være rig mulighed for at komme tilbage til København i tide til at nyde en middag på en af byens mange restauranter.