Vi ankom fredag aften og boede på et
hotel i København, som lå tæt ved hovedbanegården. Det var hyggeligt og charmerende, og da det lå lige i centrum, var det let at komme rundt omkring. Vi begyndte lørdagen med at besøge Statens Museum for Kunst. Det er en af byens største kulturelle attraktioner og vi så nogle af de mest kendte kunstværker, både mesterværkerne fra den danske guldalder og Vilhelm Hammershøis meget berømte værker fra det 19. århundredes København. Hvis du skal besøge SMK kan jeg varmt anbefale, at du tager dig en lille pause, og får lidt frokost eller en kop kaffe i deres café, som har en enkel men meget lækker menu.